08 jul Sådan bliver du en god webcam model
Vi har snakket med en webcam model med mere end tre års erfaring, og har spurgt hende om nogle tips og tricks som hun har lært hen af vejen. Her bliver der afsløret nogle små tricks, som kan være med til at gøre livet nemmere for dig som model.
Som de fleste erfarne cam modeller ved, så er der flere fejl som nye modeller kan gøre, og som kan være medvirkende årsag til at de aldrig slår igennem som model.
1. Stoppe for tidligt
Der er mange nye modeller, som bliver skuffede over at de ikke kan få de tips (drikkepenge), eller der er meget få der har interesse i at tage dem med i privaten, hvor det begynder at blive sjovt. Det at være webcam model er et arbejde, ligesom meget andet, så hvis du tror du bare kan sidde i lidt frækt undertøj foran kameraet og tjene kassen, så tager du fejl. Men ting tager tid, og selv om den første måned måske ikke lige er som du håbede på, så lad være med at droppe det. For at tjene de gode penge, så er du nødt til at opbygge en kundeskare, og ikke mindst lære hvad der virker foran et kamera, og hvordan du drager nytte af de ting. Hvis du først får en fast skare af folk der syntes du er fræk, og gerne vil se mere, så bliver det meget nemmere. Succes avler succes.
2. Kræve betaling for private beskeder
En af de ting der kan virke frustrerende for nye modeller er, at du bliver oversvømmet med private beskeder. Størstedelen af de beskeder er fra gratister der ikke vil købe nogle ydelser, de vil bare have en fræk snak med dig, eller få dig til at se deres cam gratis. Netop på grund af det, så slår de fleste modeller private beskeder fra, og jeg kan sagtens følge dem i hvorfor de vælger at gøre det. Men det kan være ødelæggende for din karriere. Du bliver nødt til at forstå, at en god indtjening hænger nøje sammen med din evne til at blive venner med nogle af de gode betalende medlemmer der er. Du skal få dem til at lide dig som person, og de skal helst tro på dig før de begynder at give drikkepenge og gå til betalingen. Netop det er private beskeder smadder gode til! Når du snakker i privaten med en kunde, så er det en helt anden oplevelse for kunden. Meget mere intimt, og privat. Det hjælper med at lave et bånd mellem dig og kunden som du ikke kan lave på samme måde i offentlig chat. På længere sig, så kan det føre til en masse drikkepenge, og shows.
Hvis du bare vil have en lille smule for dine private beskeder, så vil du afskrække rigtigt mange for at skrive til dig. Det betyder også, at du automatisk vil fravælge en masse potentielle fremtidige kunder. Og ja, det kan være en belastning at skulle sige ja til alle de gratis private beskeder, da 95% af dem aldrig vil føre til så meget som en krone, men det vil kunne betale sig på den lange bane, da de få der endelig vil betale – De oftest så bruger mange flere penge på dig.
Som en sidebemærkning, så bruger Chaturbate og nogle af de andre store camsites også modellem med gratis private beskeder.
3. Være online uregelmæssigt
En ting der faktisk kan være skadende for at få opbygget en fast skare af kunder er, at man vælger forskellige tider og dage at være online på. Den ene dag er man på fra om formiddagen af, den næste dag fra kl. 14, og dagen efter sen aften eller nat. Det betyder oftest, at det er nye folk der sidder på din chat konstant, og du har dermed svært ved at få opbygget den skare af stam kunder som kan være en guldgruppe. Når du først har et fast skema, så er det ti gange nemmere for dine kunder at planlægge hvornår de skal komme igen. Tænk på, at dine kunder oftest har fast job, rutiner med mere, ligesom de fleste andre har det. Så der er nogle bestemte tidspunkter af dagen, hvor de rent faktisk kan sidde og kigge på dig. Hvis du formår at holde et fast mønster, så vil du se at nogle kunder kommer igen og igen.
4. Holde lange pauser
En af de værste ting du kan gøre er, at holde rigtigt lange pauser – Især hvis du lige har fået opbygget en god skare af kunder der kommer igen. Du kæmper for at lave dig et navn, og for at få en masse faste kunder, og når de så begynder at betale dig godt, så stopper du fordi du lige har tjent en månedsløn på 14 dage, og skal lige ud og rejse i et par uger. Efter du kommer hjem, så skal du lige det ene eller det andet og før du ved af det er der gået en måned hvor du ikke har været online. Når du endelig kommer online igen, så er dine faste kunder smuttet og har opbygget et forhold til en af de andre modeller.
Håber du kunne bruge nogle af disse råd, så du kan komme godt igang med at blive en succesfuld webcam pige.
No Comments